Cheung Chau 'Lucky' Bun Festival

Den Cheung Chau Lucky Bun Festival, der afholdes årligt på den lille ø Cheung Chau, kun en færgetur væk fra byen, er virkelig funky, finurligt til kernen. Også kendt som Jiao-festivalen (bogstaveligt talt “gå væk” på kinesisk), har Bun-festivalen været fejret i over 100 år og bliver hurtigt en essentiel ting at lave, når man besøger Hong Kong. Festivalens oprindelse ligger i det smukke sted, hvor kulturarv, historie og folklore mødes. Ifølge legenden blev pesten, der fejede gennem øen for over et århundrede siden under Qing-dynastiet, stoppet ved udførelsen af ritualer, som fortsætter den dag i dag. Disse inkluderer at føre gudernes statuer gennem gaderne og oprette specielle altere til guden Pak Tai, for at drive onde ånder væk. I dag fejrer beboere, turister og forbipasserende sammen og takker Pak Tai for at beskytte dem ved at brænde røgelse ved specielle altere, spise veganske boller, som hver er stemplet med det kinesiske symbol for “held” på dem, og deltage i Piu Sik (Flydende Farver) paraden ved denne Hong Kong attraktion.

Min oplevelse som vestlænding, der deltager i Bun-festivalen, var utrolig. Passende navn givet en af Time.com’s “Top 10 Finurlige Lokale Festivaler,” er det en blanding af ritual, kultur og boller, alt sammen mod en baggrund af buldrende trommer og gong. Min rejse til landet med de heldige boller begyndte ved Pier 5, Central, hvor jeg måtte vælge mellem den almindelige eller “hurtige” færge. Da jeg indså, at den hurtige færge var omkring dobbelt så dyr (HK $35.30) og kun 15 minutter hurtigere, valgte jeg den almindelige færge. Den time lange færgetur er en udflugt i sig selv, især når man sejler gennem Victoria Harbour, gradvist ser skyskraberne glide forbi og forsvinde, erstattet af grønne øer og rullende blå bølger.

Et tip: Tænk Staten Island Ferry. Den anden dæk havde en række sæder, der vendte bagud, hvilket gav mig en åben, uforstyrret udsigt ud ad bagenden af færgen, det bedste sted i huset til et foto.

Ude til venstre så jeg vores normalt søvnige destination, med farverige fiskerbåde, der boblede i velkomst. En charmerende lille ø, hvis livsblod er havet, der omgiver den, og både og gamle 1970’ers cykler overgår langt bilerne. Livet er langsommere, rullende med bølgerne og tidevandene i havet. I dag dog, blev øen hvirvlet, klokket og klatrede til liv, med menneskemængder af festlige fejrere overalt.

Jeg bevægede mig ned ad en af de hovedgader ved vandet og forsøgte at forestille mig, hvordan dette sted normalt ville se ud. Midlertidige teltudvidelser af butikker, udendørs siddepladser i restauranter og boder, der solgte alt fra friske frugtkebaber til Lucky Bun souvenirs nøglekæder, blev alle opført til lejligheden. For ikke at gå glip af et af de vigtigste begivenheder , Piu Sik, eller “Flydende Farver” parade, skyndte jeg mig til slutpunktet, den hovedplads. Hver gud bliver ført gennem gaderne af et andet ‘hold’, som hver bærer en forskelligt farvet, festlig t-shirt. Lignende dragonbådsræs, er det delvist parade, delvist race, med guderne blive bragt tilbage i en svindende strøm af farver, mens bærere løber forbi, slår på gong og (nogle gange) danser drage dans, hver opmuntret af de jublende folkemængder.

Næste kommer processionen af “flydende” børn, som ved optisk illusion ser ud til at svæve over jorden i deres traditionelle klæder. Selvom hver er unik, er alle rettet mod at skræmme onde spøgelser og ånder, der vandrer øen.

Da paraden nærmede sig sin afslutning, rettede jeg min opmærksomhed mod de store midlertidige udstillinger, der udgjorde hovedpladsen. Pyntet med farverige flag, var der en scene, hvor kantonesisk opera blev opført, ved siden af et alter, der hvinede med røg fra kæmpestore røgelsespinde og tre separate åbne telte, der viste de traditionelle Bun-tårne. De store tårne lignede Native American tipi (tipi) konstruktion, koniske i form, hule i midten; kun disse var omkring 15 meter høje og dækket med faktiske heldige boller.

Jeg bevægede mig tilbage gennem de snoede, smalle gyder, følge min næse, der ville føre mig til de eftertragtede Lucky Bun boder. Køerne var enorm, men duften af friskbagt brød, der strømmede fra køkkenerne, blandede sig med klangen af de snurrende dragedanse, der bevægede sig, “spisende” de tilbud, som hovedsalat hang udenfor butikker, hvilket gjorde ventetiden underholdende med masser af folk at se på. Da jeg endelig nåede frem, så jeg boller overalt, i alle faser af deres proces - dej, der blev æltet, folk, der bragte metalbakker med friskbagte plain boller ud af ovnen, hentede bakker fra kølerne, stemplede (bogstaveligt!) bollerne med det røde “held” kinesiske tegn, og blev basketteret, pakket og spist på stedet. Jeg lærte, der er tre typer fyld til denne lejlighed: søde røde bønner, sesam og lotusfrø. Selvom jeg havde prøvet de to første i andre retter før, var lotusfrøpastaen helt ny for mig. Oprindeligt mistænksom over den grønlig farve, var den søde, karamelagtige, lette pasta lækker! Tip: boller er meget mere mættende, end de ser ud! Du vil sandsynligvis være mæt efter kun én.

Efter min dejfyldte fornøjelse, vandrede jeg gaderne, opdagede trendy, funky små butikker , prøvede seafood-specialiteter, som øen er kendt for, og stødte ind i et lokalt supermarked for en drink, som jeg sippede, mens jeg sad på sandet og kiggede ud over det mørke hav mod lysene fra Hong Kong, der glimrede i afstand. En time derfra bragte mig til en helt ny verden.

Ved midnat kom festivalens højdepunkt: Bun Scrambling Competition. Målet er at gribe så mange af de eftertragtede boller på toppen af Bun Mountain som muligt, for at bringe din familie held og mad i det kommende år. Tænk på det som klatring, bortset fra at grebene er boller! På grund af sikkerhedsmæssige problemer er den nuværende klatrevenlige version udstyret med sikkerhedsklatreharnes, og de bruger plastboller i stedet for ægte for at genbruge. Et fløjt lød, og Bun-tårnet blev levende, folk skyndte sig og scurrende som myrer op ad et træ. Vinderne blev ceremonielt erklæret, og fyrværkeri brød ud fra bun-mountain, som sluttede med en glitrende eksplosion af konfetti blandt tordnende bifald. En episk finale til en århundrede gammel festival, og et uvurderligt indblik i folklore og tradition.

Oplysninger om næste års festival:

Hvornår: 14.-18. maj 2013

Hvor: Cheung Chau Ø

Hvordan man kommer dertil: Tag færgen (enten “hurtig” 45 minutter, HK$35, eller almindelig, 1 time, HK $18) fra Pier #5 i Central. Den afgår cirka en gang i timen, men tjek tidsplanen, da tidsplanen for denne helligdage er anderledes.